Fiat 500 Klub Danmark

Fiat 500 Klub Danmark

Årets bil gennem 50 år

RodekassenOprettet af Niels medlem nr. 3 fre, oktober 05, 2018 09:10:48


En tur ad memory lane.

”Årets bil gennem 50 år” en udstilling der kan ses i perioden fra

d. 6.oktober – 30. december 2018 på Viborg museum.

Udstillingen kan også ses på Hvidovre museum fra

d. 24. januar – 22. april 2019

Se mere på aaretsbil.dk og https://forstadsmuseet.dk/

Mange Fiat-hilsner

Niels





LEg GOdt

RodekassenOprettet af Webmaster Johnny B man, maj 28, 2018 19:57:37
For os der 'glemte' at blive voksne og som stadig bygger med LEGO ..... smiley

https://www.youtube.com/watch?v=VKDUWi_jzaY




Parkeringslicens i København

RodekassenOprettet af medlem nr. 620 tir, marts 06, 2018 16:23:59
Kære Fiatfolk.
Jeg vil høre, om I kender til at få beboerlicens i København til Jeres veteranbiler. Min er fra 1971. Licensen udregnes jo på baggrund af benzinforbruget, og min Fiat kan sagtens måle sig med de nye biler. Parkering København mener jeg skal betale kr. 800, i stedet for den virkelige pris på kr. 100. Jeg har i dag forsøgt at tale med begge instanser h.h.v. Skat (motorkontoret) og Parkering København, men det er rent Kafka. smileysmiley Har I en løsning eller fx, findes der et officielt dokument med benzinforbruget for en Fiat 500L fra 1971.

På forhånd tak. smiley

Venligst Lilli

Kontigent

RodekassenOprettet af Medlem nr. 806 ons, november 01, 2017 10:23:09
Hej

Hvornår skal vi betale kontigent ?

Samt lidt info om girokort ?

M.V.H. Jesper

Fiat on tour

RodekassenOprettet af Niels medlem nr. 3 søn, juli 16, 2017 16:42:02

Hej

Her et link fra afslutningen på Fiat 500 træf i Garlenda 2017

https://www.youtube.com/watch?v=lpMVx8PXa5I

Video optaget af : Susanne Hansen.

Mange Fiat-hilsner

Niels



Fiat on tour

RodekassenOprettet af Niels medlem nr. 3 tor, juli 13, 2017 19:08:04

Fiat on Tour Danmark -Italien

De sidste etaper af vores tur.

Tirsdag gik turen fra Lugano over San Bernardino passet, nogle tog tunnelen og ændre kørte over passet. Efter et par små reparationer nåede vi frem til Ellwange.

Onsdag gik turen så mod Hildesheim. Her fik vi at mærke at vi havde forladt det gode vejr, det meste af dages etape foregik i regnvejr, ja nærmest skybrud. Det var ikke så rart, men vi nåede dagens destination efter at ha' kæmpet os igennem regnen, kø ved Kassel og overstået nogle reparationer undervejs. Da vi havde spist var der lige et par biler der måtte under kyndige hænder.

Idag torsdag er så turens sidste etape, som vi startede kl. 8.00 med kurs mod den " Gamle Grænse kro". Hvor vi efter en rigtig fin modtagelse med banner og en god kop dansk kaffe og kage, tog afsked og takkede hinanden for en rigtig god tur. Herefter kørt vi hver til sidt, og der er nogle små FIAT'er der har fortjent at komme hjem og hvile sig, blive vasket, pudset og plejet, de har gjort det fantastisk godt 😀👍🚕🚗🚙🚕🚗🚙

DEN LILLE 🚕 EJER vil rigtig gerne sige alle deltager af Fiat on Tour mange mange tak for en helt fantastisk tur. Vi har nydt hver eneste dag, og det dejlige fællesskab, vi har været en del af. I er alle nogle fantastiske mennesker. Pas godt på jer selv til vi ses igen og fortsat god sommer til jer alle 😀🚕

Syn af min 500

RodekassenOprettet af Medlem nr. 870 tir, juli 11, 2017 07:40:39
Jeg købte i November en 500 110F 1970 på en aktion i Holland.
Jeg hentede den og var meget tilfreds med købet og har imellemtiden
haft den lille stående hos en mekaniker som har gennemgået de generale ting
motor-styrtøj-bremser osv jeg fik den tilbage den anden dag og kørte bilen hjem og videre til Lillebælts Bilsyn - Middelfart, han foretog
1.gangsyn M1 samt Toldsyn M1 og han kunne ikke godkende bilen da den manglede
Vægtseddel og bilen ikke havde sikkerhedeseler foran
Jeg har følgende spørgsmål:
på den orginale hollandske indregistrensattest står der at Fiat'en vejer 511 Kg ( dette er ikke efter synsmanden nok) findes der andre vægtsedler
Bilen er ikke monteret med sikkerhedsseler og jeg kan ikke finde monteringhuller til sådan nogle - hvad gør jeg her.
Med hensyn til Toldsyn har jeg betalt 300,- hos Quickimport for at få bilen vuderet og jeg fik fra Quickimport forhåndsvodering på en 2000,- de har herefter overtage sagen hos Skat og vil komme tilbage når de modtager svar fra Skat.
men hvad med vægtseddel og sikkerhedsseler?

Finn Smestad medlem nr 870






Fiat on tur Danmark - Italien

RodekassenOprettet af Niels medlem nr. 3 man, juli 10, 2017 21:49:16
Fiat on Tour Danmark - Italien Mandag d. 10 juli. Dagens etape Garlenda - Lugano 300 km. Så vender vi næsen hjemad efter nogle rigtige gode dage i Garlenda. Morgen startede med morgenmad og nedtagning af dvs. telte, samt pakning af fiaterne. Det er jo om at få pakket rigtig da vi jo ikke har sååååå meget plads og der er helt sikkert kommet lidt ekstra til i løbet af ugen 😀😬. Meningen var at vi alle skulle ha' tanket fiaterne ved den lokale tankstation i Garlenda men han var løbet tør for brændstof. Der har nok været mange tørstige små FIAT'er forbi i løbet af weekenden 🚕🚗🚙🚕🚗, så vi måtte køre med forurettet sag og finde en tankstation på motorvejen. Ved Milano gjorde vi en stop for at se "Museo Storico Alfa". Her fik de fleste set museet, og fik et indblik i hele Alfa Romeo's produktion af biler og flymotorer, alt imens andre tog sig en kop kaffe i cafeen. Her mødte vi nogle dansker der syntes at det var meget lang at køre i sådan nogle små biler, men at det var sejt at vi gjorde det. Så gik turen videre mod næste stop, som var en rasteplads hvor vi skulle mødes med Lotte og Hessel og så var vi atter fuldtallige 😀. Herfra gik det videre til grænse mod Schweiz også mod Lugano. Vel ankommet til hotellet fik vi en velfortjent øl og et godt bad inden vi godt sultende fik en dejlig burger i bedste amerikanerstyle.

Næste »